Kendt kursusdeltager

Hvorfor romanforfatteren Per Helge Sørensen meldte sig til Ti Tirsdagsaftener

Interview af Bente Clod

Forfatter og formand for Dansk Forfatterforening Per Helge Sørensen debuterede i 2000 med sin anmelderroste roman Mailstorm (Lindhardt & Ringhof) og fik sin anden roman Spin ud i november 2003, som fik anmelderne helt op af stolen. Efter antagelsen af Spin og før udgivelsen gik Per Helge Sørensen på De Ti Bogstavelige Tirsdagsaftner i efteråret 2003. Hvorfor?
Hvad fik dig til at melde dig til mit kursus efter en succesfuld romandebut og antagelsen af roman nr. to?
Jeg hørte om dine kurser, blandt andet fra forfatteren Christina Englund. Vi var i Paris samtidig på et legatophold for at skrive, og hun startede glad hver morgen med en af dine 5 minutters opvarmningsøvelser, hvorefter hun gik i gang med sit daglige skriveri. Om eftermiddagen gik hun så ud i byen. På det tidspunkt, hvor hun holdt fri resten af dagen, var jeg typisk stadig i gang med første sætning. Jeg lurede meget på, hvad søren hun havde gang i, når hun bad mig om et stikord til sin næste 5 minutters opvarmningsøvelse. Det var helt tydeligt, at hun havde det meget sjovere end jeg med skriveriet.
Jeg skrev meget systematisk, med skemaer for hvert eneste kapitel: herfra og dertil. Det kunne opleves som kedeligt, og gjorde det svært at få liv i personerne. Jeg gik en hel måned og kiggede på Christinas arbejdsmetode, og tænkte: Det var sørens! Kan det være så sjovt?! Hun fik skrevet lige så meget som jeg, men havde det helt tydeligt meget sjovere.
Jeg havde forstået, at du arbejder mindre planlagt og mere intuitivt, og tænkte, at hvis det både kan blive bedre og sjovere at skrive, så var det det værd.
Og så skulle jeg tilbage på arbejde, og vidste at jeg ikke ville få skrevet det næste halve år, og tænkte Jamen så er der noget, jeg kan lære i mellemtiden, og desuden holde forfatteridentiteten vedlige. Selvom man ikke får skrevet noget, går man i det mindste på skrivekursus!
Synes du så du lærte noget?
Det synes jeg helt klart. For det første bare det at prøve de øvelser på 5 minutter uden at det er planlagt, bare helt ud i luften, og så opdage at der kan komme gode ting ud af det. Ting, man ikke vidste, man havde inden i sig. Normalt får jeg måske skrevet en side på en time, og så er det en god time! Pludselig kan man sidde på så kort tid og skrive noget, som selvfølgelig ikke er færdigt, men fuldt af lige så mange gode idéer som andre udkast.
Det kunne jeg så bare have gjort derhjemme, kan man sige, Christina havde forklaret mig metoden, men det er svært at overskride sine egne rutiner. Så er det nemmere at få at vide hvad man skal.
Og så var der en tillægsgevinst, som jeg ikke havde forventet: jeg vidste ikke du arbejdede så meget med teknik som du faktisk gør. Personopbygning og fortællesynsvinkel og handlingsopbygning. Og små enkle ting, som jeg virkelig har tænkt over siden: det du sagde med at bruge alle sanser, ikke kun øjnene. Det er jo helt banalt. Jeg havde masser af billeder, en sjælden gang lyde, men aldrig lugte, f.eks. i mine bøger. Det er jo helt åndssvagt.
Kunne jeg så ikke selv have fundet på det? Jo, det kunne jeg da godt, jeg gjorde det bare ikke. Det var guld værd. Men især også metoden: at give lidt slip og så skrive og se hvad der sker.
Hvad er det, der gør, at du ikke tager min opgave dødalvorligt og skriver den som alt det andet, du skriver?
Måske fordi når man skriver på kurset, er det ikke så alvorligt. Når jeg sidder og skriver, har jeg vidst at det skulle blive til en roman, og så skal det jo være enormt godt - jeg har sparet op i lang tid til at finansiere skrivetiden, så der skal virkelig ligge et resultat bagefter! Men på kurset kunne man tage det mere roligt, udfra et stikord, og så kommer der måske, noget der er enormt godt. Det er måske den dér indre censor.
Handler det også om at de andre er der og gør det samme, tilsyneladende uden overvejelser?
Ja, det er nok rigtigt: hele situationen lægger op til at sådan gør man her. Ja.
Hvordan var det så at være med på kurset?
Jeg synes, jeg fik det, jeg kom efter: det var virkelig sjovt og lystbetonet. Der var nogle af de kursusaftner, hvor jeg oplevede at gå glad hjem og tænke: Hvor var det bare sjovt, det jeg skrev, og anderledes end noget, jeg har skrevet før! Og det var efter en lang arbejdsdag. Jeg har aldrig nydt så meget at skrive!
Hvad har du fået med dig nu, to måneder efter det er slut?
Jeg håber, at jeg kan give lidt mere slip på mig selv, når jeg får mulighed for at skrive igen. Og jeg opdagede, at jeg indeholdt mere end jeg troede.


Og e-mail fra en kursist …

En af deltagerne på forårets tirsdagshold (Ti Bogstavelige Tirsdage) sendte uopfordret en e-mail til Bente Clod efter tredie kursusgang:
Jeg går på dit kursus 10 tirsdage og vil bare sige, at det er utrolig givende. Min eneste fortrydelse er, at jeg ikke har gjort det for længe siden.
Jeg har altid elsket at skrive, men efter jeg begyndte at læse litteraturvidenskab har min indre kritiker fået lov til at styre. (…)
Da jeg kom hjem i går, var jeg helt høj. Både fordi jeg følte, du gav mig et redskab til at få bugt med skriveblokeringer, og på grund af den bog, du delte rundt om at skrive dagbog. For jeg har aldrig tænkt på, at dagbogsskriverier talte som rigtig litteratur. Men jeg har jo altid skrevet dagbog. Jeg tog dem derfor frem sent i går og fandt ud af, at de indeholder digte og små historier baseret på daglige oplevelser. Og det gør mig så glad og forundret, for jeg har følt, jeg har stået stille de sidste 5 år, men det gik op for mig, at den indre censor alligevel aldrig helt har fået overtaget!
Jeg glæder mig til at komme hver tirsdag og bare skrive løs sammen med andre med samme interesse. Og mere end det er jeg utrolig taknemmelig over at komme i gang med at skrive igen uden at gå helt i baglås. For når det kommer til stykket, er det at skrive og skabe verdener gennem ord noget af det meste fantastiske, der findes!
Kh.
Charlotte Haase