Solen i øjnene

May Schack, Politiken, 15. marts 1986:

Det lyriske udtryk trækker på et bredere register, og er blevet mere billedrigt, men fokus er det samme: hvad sker der mellem mennesker, hvad består de små bevægelser af som både skiller og forener mennesker, især i de intimeste relationer, og endelig hvordan udslettes den grænse, der er mellem jeg og du.
Det polemiske udtryk, som mange forbinder med Bente Clod, er kun til stede få steder, som f.eks. i det kvindepolitiske digt Kunstnerhustru. Ellers er kønnet opfattet som en flydende størrelse, der er underordnet det individuelle.
Det er en rig og broget digtsamling, der markerer Bente Clods tiårs jubilæum som forfatter … (den) markerer et skift i forfatterskabet. Der kobles ikke til nogen kvindebevægelse eller færdige og tidstypiske tankegange om vilkår og udvikling.

Stig Dalager, Aktuelt, 17. april 1986:

Der er brød, ukuelighed og sødme i stoffet, og bogen er endnu en af mange, der i det sidste årti har åbnet for det kvindelige univers på en ny måde.

Poul Borum, Ekstra Bladet, 7. marts 1986:

Fænomenet Bente Clod er på mange måder den typiske kvindelige halvfjerdserdigter … Der er ikke noget der er forbudt, bare man gør det godt. Clods forrige digtsamling Imellem os blev, med rette synes jeg, indstillet til Nordisk Råds pris – til stor forargelse for alle de litterære, der aldrig kunne drømme om at læse en bog af Bente Clod. Også hendes nye store digtsamling Solen i øjnene er fuld af frodig fantasi og livsglæde og energi, så meget at det af og til går ud over meningsfyldtheden. Men de bedste digte er pragtfulde, og det er tit de længste og mest snakkende og erindrende og private som årstider og Husker Du.

Jytte Houkjær, Kristeligt Dagblad, 7. marts 1986:

Idag er det på tide, at vi ønsker til lykke, ikke så meget med fødselsdag eller jubilæum som med den kunstneriske udvikling, Bente Clod har demonstreret sideløbende med sit engagement som foregangskvinde inden for kvindebevægelsen.