Emily Dickinson: På min vulkan

Digte i udvalg og oversættelse af Bente Clod

Hvem var Emily Dickinson? Svaret er enkelt: en af verdens største digtere. Dickinson (1830-1886) skrev lidenskabeligt om at være kvinde og digter, om kvinderelationer, om kriser, kærlighed, storhed, svigt – samt solnedgange, så det syder om ørerne på læseren. Kun syv digte fik hun trykt, mens hun levede, men hun blev en bestseller efter sin død. Dickinson efterlod i alt 1789 digte.
Som stammoder og forbillede for samtidens og nutidens kvindelige forfattere kan Emily Dickinsons betydning ikke overvurderes. Hun skrev skarpt og usentimentalt om liv og død, nederlag, tvivl og fryd. Det er en kvindestemme der taler, uden omsvøb og for fuld udblæsning.
Bente Clod har udvalgt og oversat 142 digte, som også gengives på amerikansk – samt skrevet en omfattende indledning om den passionerede digter og udgivelsen af hendes digte efter hendes død.
Rå … som en usleben diamant sukkede anmelderne, da Emily Dickinsons digte udkom i november 1890, tre år efter digterens død. Rimene er helt forkerte … Bare digteren dog havde modtaget et minimum af skoling … men de der er i stand til det, vil læse.
Og det gjorde de. Læserne rev bogen til sig, hurtigere end forlaget kunne følge med. Elleve oplag på seks måneder solgte de uslebne digte af den afdøde digter. Det næste digtudvalg blev også en bestseller. Og det næste. Og hendes breve, der udkom i tre bind.
Bente Clod har givet dansk stemme til Emily Dickinsons forbløffende moderne, passionerede digte med deres store menneskelige indsigt og rappe kommentarer til det der foregik omkring hende, samt skrevet en fyldig introduktion til digteren og forfatterskabet.
Emily Dickinson (1830-1886) regnes i dag blandt verdens bedste lyrikere. Men hvorfor udgav digteren ikke selv sine næsten to tusinde digte mens hun levede? Hvorfor isolerede hun sig i sit hus og gik aldrig ud? Var manden i hendes liv i virkeligheden en kvinde? Er det sandt, at hendes liv var begivenhedsløst? Og at hun levede så kysk som en nonne? Hendes nærmeste familie gjorde i hvert fald ikke. Det kom der verdenslitteratur ud af.
Allerede før sin død blev Emily Dickinson (1830-1886) kaldt Myten. I det stærkt religiøse Amherst nægtede hun hele sit liv at gå i kirke om søndagen. Hun isolerede sig og gik kun i hvide kjoler. En markant selviscenesættelse og anderledeshed udadtil, som sikrede hende arbejdsro indadtil. En beskyttelse mod datidens patriarkalske fordømmelse af den nye kvindelige selvbevidsthed, som samtidig skjulte en usikkerhed, der måske gjorde, at hun aldrig nåede frem til den forlægger, der faktisk bad om at læse hendes digte, mens hun levede.
På min vulkan udkom tirsdag den 22. november 2005 på Forlaget Tiderne Skifter.

Uddrag af På min vulkan

For at lave en prærie kræves der en kløver og en bi
én kløver og én bi
og drømmeri.
Og kniber det med bier
er det nok med drømmerier.
J1755/Fr1755, s. 196 i På min vulkan
Vi leger med ler –
til vi kan klare perler –
slipper da leret –
og føler os tåbelige –
men formen var – dog – ens –
og vores nye hænder
lærte ædelstens-taktik –
ved øvelser i sand –
J320/Fr288, s. 84 i PMV
Sjælen kan snøres ind –
til hun står stivnet af skræk –
og mærker en dødningegru krybe nær
og standse og se hende an –
hilse – med knokkelfingre –
stryge – hendes strittende hår –
drik, trold, af netop de læber
som elskeren – dvælede – ved –
uværdigt, at en tanke så lav
antaster noget – så – fint –
sjælen kan flygte afsted –
så alle døre sprænges –
hun danser som en bombe, væk
og boltrer sig på timerne,
som bien gør – beruset vakt –
så længe skilt fra rosen –
frisat og ør – sanser den intet
andet end paradiset –
sjælens generobrede stunder –
hvor den trækkes rundt som forbryder
med lænker om en vinget fod,
og nagler i sin sang,
rædslen hilser hende velkommen igen,
dette har ingen talt højt om –
J512/Fr360, s. 122 i PMV
Vi snakkede som piger gør –
gerne, og sent –
endevendte alle emner pånær graven –
ikke vores gebet –
vi håndterede skæbner så kækt – som om –
det tilkom os – at råde –
og Gud blot observerede
hvordan vi disponerede –
allerhelst dvælede vi ved
hvordan vi mon – ville blive –
blidt opdraget fra piger til kvinder
med del – i denne – rang –
vi skiltes med en pagt
at huske hinanden og skrive
men himlen hindrede begge dele
før næste nat var givet.
J586/Fr392, s. 129 i PMV
To make a prairie it takes a clover and one bee,
One clover, and a bee,
And revery.
The revery alone will do,
If bees are few.
J1755/Fr1755, s. 196 i På min vulkan
We play at Paste –
Till qualified, for Pearl –
Then, drop the Paste –
And deem ourself a fool –
The Shapes – though – were similar –
And our new Hands
Learned Gem-Tactics –
Practicing Sands –
J320/Fr288, s. 84 i PMV
The Soul has Bandaged moments –
When too appalled to stir –
She feels some ghastly Fright come up
And stop to look at her –
Salute her – with long fingers –
Caress her freezing hair –
Sip, Goblin, from the very lips
The Lover – hovered – o’er –
Unworthy, that a thought so mean
Accost a Theme – so – fair –
The soul has moments of Escape –
When bursting all the doors –
She dances like a Bomb, abroad,
And swings upon the Hours,
As do the Bee – delirious borne –
Long Dungeoned from his Rose –
Touch Liberty – then know no more,
But Noon, and Paradise –
The Soul’s retaken moments –
When, Felon led along,
With shackles on the plumed feet,
And staples, in the Song,
The Horror welcomes her, again,
These, are not brayed of Tongue –
J512/Fr360, s. 122 i PMV
We talked as Girls do –
Fond, and late –
We speculated fair, on every subject, but the Grave –
Of our’s, none affair –
We handled Destinies, as cool –
As we – Disposers – be –
And God, a Quiet Party
To our Authority –
But fondest, dwelt upon Ourself
As we eventual – be –
When Girls to Women, softly raised
We – occupy – Degree –
We parted with a contract
To cherish, and to write
But Heaven made both, impossible
Before another night.
J586/Fr392, s. 129 i PMV

Kritikken skrev …

John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet:

Til elskere af stolte kvinder og stærk lyrik burde gaven allerede ligge klar: Dickinson og Södergran.

Henning Prins, Kristeligt Dagblad:

Fremragende! Tillykke til Bente Clod, Emily Dickinson og Tiderne Skifter!

Liselotte Wiemer, Weekend Avisen:

Lukket åbenbaring. Forfatteren Bente Clod har nyoversat et udvalg af Emily Dickinsons digte. Hun var ingen, kan ikke sammenlignes med ret mange, og er derfor alles helt private ejendom.

Jørgen Johansen, Berlingske Tidende:

I bogen […] har Bente Clod udvalg og oversat 142 af digtene og dertil skrevet en fyldig indledning, der glimrende redegør for det tyste drama i og omkring skikkelsen Emily Dickinson.

Kirsten Katholm, lektørudtalelsen, dvs. anbefaling til bibliotekerne:

Omfattende samling … Bogen slutter med indholdsfortegnelser på dansk og amerikansk og en litteraturliste … denne udgave er velskrevet og godt gennembearbejdet og vil være en fin introduktion også for nye læsere af den verdensberømte lyriker.

Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken:

Dånende, Dickinson … Bente Clod har med fint gehør oversat en af verdens bedste lyrikere til dansk … Dickinsons digte […] sprutter og hvisker ud af en vulkantop på baggrund af det bedragerisk stille og mærkværdige liv, der gav ophav til ordene …

Tre artikler om Emily Dickinson

af Bente Clod i anledning af genudgivelsen
At blive sit digt
Tro er en fin opfindelse
Ædelstenstaktik
Køb På min vulkan her