Opbrud

Knud Sørensen, Aktuelt, 31. marts 1978:

Vi nøjes ikke længere med eget værelse
Nu vil vi have fælles værelse
Vi vil ha fællestelte af stålskeletter
der kan bære vægten
af vores drømme.
Citatet stammer fra digtet Kvindelejr. Det står i Bente Clods digtsamling Opbrud, hendes debut som lyriker … Der er digte, som lader læseren – den mandlige læser i hvert fald – opleve og forstå nogle medmennesker på en måde, som i kombinationen oplevelse og forståelse er ny …

Citat fra bogens efterskrift, der beskriver selvudgivelsen:

At udgive sine bøger på et etableret forlag er omtrent som at blive indlagt på hospitalets fødeafdeling: barnet er nok ens eget, men følelsen af afstand og fremmedgørelse er forstemmende, selv når man gør hvad man kan for at følge processen. Denne gang besluttede jeg mig til at føde hjemme …