Månedens digt

Digte, lagt ud på facebook, fra august 2017

O Lord
                With love for Janis Joplin
O Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?
My friends all drive Porches, I must make amends.
Worked hard all my lifetime, no help from my friends,
So Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?
O Lord, won’t you buy me a night with a friend
a night not as lonely as this one, please send
I’ll wait for delivery each day until three,
So Lord, won’t you buy me my Bobby McGee.
O Lord, won’t you take me and hug me real sweet
you know that I need it, my mom never did
I’m waiting for wings, soft and strong like a fleet
O Lord won’t you give me that hug before three
O Lord, won’t you buy me a merciful death.
Before the hotel maid will scream in the door
and run off to call every cop in the town
o Lord won’t you find me before she gets ‘round.


Billederne bag lukkede øjne, erindringerne. For at huske dem, må du forblive i samme stilling. Så snart du ændrer stilling og rækker ud, vil de udviskes. Har du en erindring i kroppen, forsvinder den, når du skifter stilling. Billederne, der stod så klart, skal hentes frem i fastfrossen tilstand.
Drømmene ligger og venter.
Langsomt rykker de ind i søvnen
Og bliver til skikkelser, ord og glidende overgange.
En kæmpecigaret på gamle ben.
En fjerklædt hund der spiller fløjte.
Dagny Jensen i Tåstrup drømmer, at hendes nye knæ er af guld og bliver stjålet
I en kort middagslur. Heldigvis er det bare plastic.
Bjarne på fjorten drømmer, han vinder kampen på søndag,
der er nyvaskede foldboldtrøjer, fulde af vinderenergi, på hans tøjsnor.
Henry drømmer, at hunden sætter snoren i ham og trækker ham med ned til havet. Der ligger en båd.
En nyfødt drømmer lyde fra andre vugger, den bløde søde varme i munden, mens hans storebror drømmer, at den lille bliver meget større end ham selv, og vokser ham over hovedet på få dage.
Kun med lukkede øjne kan man drømme.
Marius på femogfirs drømmer om alt det han har haft. Han er stærk og ung i drømmen, med en blød kind mod sin, en pigeduft og stemmen, der hvisker, at hun drømmer om ham.
Soldaten får kun lidt søvn, pakket med alle de drømme der skal nås. Drømme er luksus, der hurtigt bliver til mareridt. Vågen stirrer han forpint ud i natten i håb om søvn.
Bjergbestigeren har spændt sig fast på en afsats og genser rystende sin bror, begravet i sne. Igen og igen. Isnende drøm gjort til virkelighed.
Hjørdis på ti år drømmer om høns, der får feber og lægger blødkogte æg hver morgen.
Salomon drømmer ikke. Det har han aldrig gjort. Salomon drømmer kun et minut før han vågner, det samme hver gang: konen går og tager bilen og hunden med sig.
Kardinalen drømmer, at han kysser pavens røv i stedet for hans ring. Han vågner, badet i sved. Folkemængden på Peterspladsen jubler.
Pixi drømmer, hun får store bryster, helt uden silicone, uden betaling. De vokser og vokser op om ørerne på hende og far smiler beroligende og siger, at det kan der gøres noget ved.
Men jeg vil beholde mine bryster! råber Pixi, lige før brysterne kvæler hendes stemme og hun får dynen ud af munden.
Julemanden drømmer om et land uden skorstene. Vi flytter sydpå, hvisker han i konens søvnkrøllede øre. Gran Canaria. To turistkameler, der bærer os af sted på ryggen.
Mobilen ringer. Det er Rudolf.
Når det tordner, når der falder bomber, når nogen dør, er der hverken søvn eller drømme.
Fangerne drømmer aldrig. Deres drømmer hænger tungt over dem og vil slå ned som mareridt, hvis de nogensinde bliver fri. Tremmerne flytter med og rummer ingen guld eller roser, dyner eller bryster eller bjerge, hunde eller biler. Slet ingen æg. Kun larm.
Freud ligger i sin grav. Han sender drømmene af sted.


Hej min ven. Hvordan står det til?
Det er kun fem minutter siden
vi sad i Montmartres røgskyer,
Fulde af kyssekraft
Og klappede ad klaversoloen og snakkede under bassoloen.
Men nu er Hugo og Niels Henning tavse
For evigt, og vi snakker stadig.
Vi klapper ad trommesoloen
Og bestiller en dåse ristede muslinger hos Harvey
Som Annie serverer, mens ansigterne på væggen
Smiler og græder, for vi er så unge
at vi aldrig kan dø.
Tak for den lyserøde sukkerknald
Der gjorde mig skingrende skør,
Forfulgt af saxofoner i flere dage.
Tak for flyversjusserne, for sangene
du gav mig dengang
For fem minutter siden.
Ud på morgenen gik vi ned ad Store Regnegade,
iført lys nat, miniskørt og piberøg.
Tak for al den kyssekraft. Nu er der ekstranummer.
Billie Holiday har reinkarneret i Amy Winehouse
Og vi nynner med den hæse pigestemme
Der bærer minutterne hjem i sikre fraseringer
Vi strømmer mod fremtiden, båret af bassen.
Tiderne Skifter, mens vi får børn og børnebørn
Og mødes i tavse busser, iført overfrakker og røgfrihed
Mens orkestret pakker sammen.
Der er kun gået fem minutter
Siden vi skreg af fryd ved kvindefestivalen
Og vaklede hjem ad lyse gader.
Fremtiden er kortere end før
Men vi har den. Vi har os,
Og vi har stadig meget at gøre
Før vi sjusser os frem til flyveren
Til den sidste destination.


Døden skæres i sten,
Kastes i jord,
Bygges i kister.
Livet
Tager vi lettere på.


Brudflader åbenbarer årsager
Efter jordskredet ser man tydeligt
hvorfor den vilde tjørn slog rod lige her
og hvordan græssets rodnet kunne holde sammen på sandkorn til vægten.
Nu sprækker jorden igen
uigenkaldeligt
Årsagsstudier er intet imod sammenfald


Du vil have fred.
Havnen hedder Alder. Den er fugtig og tåget.
Nogle hævder, det ikke er en havn.
Andre, at det er en sygdom.
Du vil bare have fred
til at tælle dine år, glatte dine linjer,
mærke dem i kroppen som en rigdom.
Du får sygdom i stedet.
Du vil af. Sænk landgangen!
Latteren gynger op og ned.
Nyd udsigten!
Om lidt får vi storm.


Der har været indbrud igen i nat
men der mangler kun en gammel sko
fra den gang vi hoppede rundt om solen.
Nat efter nat det samme:
vinduet åbent, døren brudt op.
Spor efter gerningsmænd
men intet mangler.


310817
Bøjer et verbum
til det knækker.
Ud flyder kanariefugle med næbbet fulde af bogstaver.
De sætter sig på grene af adjektiver og substantiver,
hvor de danner en sætning:
Jeg er ankommet.


Jeg har ventet for længe.
Hørte ikke uret tikke.
Mine vinger var for stærke.
Nu er uret gået i stå
Og vingerne
er blevet til almindelige skulderblade.
Kysser du stadig små blå drenge
I sandhedens øjeblik? Leger du med dem i bundløse dybder?
Så må du strejfe dem med din vinge
Og minde dem om tiden der går.


HJERNEN SET OVENFRA:
En gammel rynket røv
Der styrer verden.


For hver vinter
kommer sommeren nærmere
bliver mere min
dens afsked mere grusom
For hvert kys
bliver du mere mærkbar
bliver du selve i morgen
mens jeg lærer dine sange fra i går.
For hver nat i din seng
bliver du min større himmel,
selve dens stjernespænd
over vandrende fødder
For hver vinter
bliver sommeren fjernere
Jeg skriver om i morgen
mens jeg lytter til en glemt melodi
fra sidste år.
© august 2017