Månedens digt

Drømme

Drømmene ligger og venter. Langsomt rykker de ind i søvnen og bliver til skikkelser, ord og glidende overgange. Kun med lukkede øjne kan man drømme. En kæmpecigar på gamle ben.
Bjarne på fjorten drømmer at han vinder kampen på søndag. Der er nyvaskede foldboldtrøjer, fulde af vinderenergi på hans tøjsnor.
Dagny Jensen i Tåstrup drømmer, at hendes nye kunstige knæ er af guld og bliver stjålet i en kort middagslur. Heldigvis er det bare plastic.
Henry drømmer, at hunden sætter snoren i ham og trækker ham med ned til havet. Der ligger en båd og venter.
En nyfødt drømmer lyde fra andre vugger, den bløde søde varme i munden, noget lunt, mens hans storebror drømmer, at den lille bliver meget større end ham selv, og vokser ham over hovedet på få dage.
Marius på femogfirs drømmer om alt det han har haft. Han er stærk og ung i drømmen, med en blød kind mod sin, en pigeduft og pigestemme, der hvisker, at hun drømmer om ham. Han vågner og strækker sig: Åh sikken dejlig søvn, jeg har haft!
Soldaten får kun lidt søvn, pakket med alle de drømme der kommer farende og skal nås. Drømme er luksus, der hurtigt bliver til mareridt. Vågen stirrer han forpint ud i natten i håb om søvn.
Bjergbestigeren har spændt sig fast på en afsats og genser rystende sin bror, begravet i sne. Igen og igen. Isnende drøm til virkelighed.
Hjørdis på ti år drømmer om høns, der får feber og lægger blødkogte æg hver morgen.
Salomon drømmer ikke. Det har han aldrig gjort. Salomon drømmer kun et minut før han vågner, det samme hver gang: konen går og tager bilen og hunden med sig.
Sally drømmer i farver. Hun drømmer om det røde blod, som løb ud ad døren med barberbladet og endelig gav hende fred for smerten.
Pixi drømmer, hun får store bryster, helt uden silicone, uden betaling. De vokser og vokser op om ørerne på hende og far smiler beroligende og siger, at det kan der gøres noget ved. Men jeg vil beholde mine bryster! råber Pixi, lige før brysterne kvæler hendes stemme og hun får dynen ud af munden.
Når det tordner, når der falder bomber, når nogen dør, er der hverken søvn eller drømme.
Fangerne på Guantarnamo drømmer aldrig. Deres drømmer hænger tungt over dem og vil slå ned som mareridt, der flår dem i stykker, hvis de nogensinde bliver fri. Tremmerne flytter med og rummer ingen guld eller roser, dyner eller bryster eller bjerge, hunde eller biler. Slet ingen æg. Kun larm.
Freud ligger i sin grav. Han sender drømmene af sted.
© 2015