Bente Clod

Curriculum vitae

Født 1946
Opvokset i et frisindet hjem som barn af en enlig mor (børnehaveleder). Alt var tilladt, så jeg lærte tidligt at være selvkørende. Skolegang på landets første lilleskole. Vidunderlig musikundervisning af Bernhard Christensen og mobning i lilleskolens andre timer. Realeksamen (= 10. klasse) fra Sortedams Gymnasium.
Vidste en masse om dyr, som jeg var intenst optaget af, indtil jeg blev endnu mere intenst optaget af drenge som 16-årig. Skiftende erhvervsarbejde (fabrikker, kaffelager, restaurationskøkken m.m.). Et år i Canada. Jazzsanger, forsøgte hele tiden at opstøve et band, der ville backe den kommende danske Billie Holliday op.
1968 Fritidspædagog-uddannelsen fra Gladsaxe Fritidspædagog-seminarium. Den korteste uddannelse, jeg kunne opdrive. Skønne lærere, skøn tid. Hovedsagen var at leve livet, høre musik, synge og være forelsket. Ungdomsoprøret gik hen over hovedet på mig.
1968-70 Underviste på Tårnby børnehaveseminarium og Seminariet for Småbørnspædagoger i Teglgårdsstræde, begge steder i musik og bevægelse (Gøsselgymnastik). Desuden spredt timeundervisning af børn på kommuneskoler i Musikalsk Legestue. Undgik ethvert tilløb til fast ansættelse og holdt ferie, så snart der var sparet penge nok sammen.
1971-73 Faldt for den faste månedsløn og for de døves tegnsprog som lærer på Statens Skole for Døve i musik og bevægelse om formiddagen og på skolens fritidshjem om eftermiddagen. Faldt også for en skøn afrikaner, der spillede i Jazzklub Montmartre med sit band. Fik en god ven til at huse hans tre medspillere i BAGA-kvartetten. Blev gift efter 1½ år og spiste ris og kylling hver dag lige så længe; der var altid nok uanset antallet af middagsgæster. Lærte at dele alt med andre. Blev skilt på grund af utroskab: Dér gik min grænse for, hvad jeg kunne dele. Blev kæreste med den sagfører, der foretog skilsmissen.
1973-75 Påbegyndte HF-kursus, der gav nogle tanker i hovedet og ord i munden. Hidtil havde det mest været følelserne, jeg levede efter. Nu kom der en overbygning på som kan kaldes en social bevidsthed. Begyndte at skrive. Blev forelsket i en kvinde på HF-kurset. FN erklærede 1975 Internationalt Kvindeår, hvilket fik Politiken til at udskrive en kronikkonkurrence. Vandt anden præmien med kronikken Det autoriserede danske samleje om de seksuelle kønsroller. Kronikken fik flere reaktioner, end nogen anden kronik havde fået de sidste ti år. Påbegyndte danskstudiet.
1975-76 Medredaktør på bladet Seksualpolitik sammen med bl.a. Christian Kampmann, Ole Nørlyng og Jeannette Schellenberg. Bladet var en fortsættelse af Wilhelm Reichs blad fra trediverne af samme navn. Vi konfronterede de politiske partier med den seksuelle virkelighed.
Blev fast klummeskriver på flere nordiske dameblade og begyndte desuden at skrive lyrik, stærkt inspireret af de amerikanske digtere Erica Jong, Anne Sexton, Sylvia Plath. Debuterede 1976 på Gyldendal med Det Autoriserede Danske Samleje og andre Nærkampe, artikler og digte. Fik trykt alt, hvad jeg skrev, undtagen en enkelt artikel, jeg havde brugt meget tid på. Hvilket fik mig til at overveje om jeg overhovedet gad skrive en linie igen nogensinde. Havde ingen berøring med kvindebevægelsen, selvom jeg prøvede at komme ud ad døren hver den første fredag i måneden, hvor der var lesbisk aften ovre i Kvindehuset i Prinsessegade, to minutters gang fra mit hjem på Christianshavn. Jeg havde enormt brug for at snakke om det komplicerede kærlighedsforhold til en gift kvinde, som jeg så hver dag. Gik endelig til lesbisk introduktionsaften, hvilket var så epokegørende fantastisk, at jeg kom igen til næste intro-aften. En ny verden åbnede sig ved mødet med andre kvinder, der også forelskede sig i kvinder.
1977 Debutromanen Brud udkom på Gyldendal efter en lang og lærerig skriveproces. Bogen blev en bestseller, udkom i alle nordiske lande. Omfattende foredragsvirksomhed. Modtog mange manuskripter fra kvinder, både kendte og ukendte. Fik tilbudt opgaven at redigere en antologi med tekster af, for og om kvinder. Bidrag af kendte og ukendte forfattere. Redaktionsarbejdet Kvinder må aldrig mere tabe hinanden af syne! afstedkom en omfattende korrespondance med kvindeforfattere over hele verden. Skrev non stop i denne tid: Dagbog, breve, den næste roman.
Det nordiske forum TVÆRLITTERÆRT KVINDEFORUM blev dannet efter et dansk seminar i 1977.
1978 De mange manuskripter, jeg modtog fra kvinder, fik mig til at stifte forlaget og foreningen KVINDETRYK sammen med seks andre kvinder. Forening dannede selvstændige skrivegrupper rundt omkring i landet, Op Af Skuffen-grupper, der læste hinandens tekster og gav læserrespons. Første udgivelse på forlaget var min digtsamling Opbrud, der blev trykt i 3 oplag og dermed kunne financiere den næste udgivelse. Fik udgivet bogen Undervejs på Gyldendal (noveller og digte), selvom de rådede mig fra det. Jeg skulle have lyttet, bogen var ikke god nok.
1979 Medstifter af Kvindekulturlegatet og af Kvindegruppen i Dansk Forfatterforening.
Søgte og kom ind på Filmskolens nystartede Manuskriptlinie i min søgen efter en indlæring af skriveriet.
Manuskriptudannelsen blev en afgørende oplevelse af at der er en god portion teknik at lære for den der har talent. Talent uden teknik er som en motor uden benzin, siger den amerikanske manuskriptforfatter Paul Schrader (Taxi Driver, Raging Bull, m.m.fl.). Lærte nogle grundredskaber på Filmskolen, der sammen med erfaringen fra kvindegruppernes flade struktur kom til at danne grundlag for min egen skriveundervisning.
1979-81 Afsluttede Filmskolens manuskriptuddannelse (dengang tre-årig), samt uddannelsen som lærer i Gøsselgymnastik (også treårig).
1980 Fik udgivet romanen Syv sind på Gyldendal 1980, en blanding af fiktion og selvbiografi. Blev medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Varetog især kulturpolitiske opgaver, dvs. håbløse forsøg på at ændre underbetalingen af forfattere.
1981 Blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. På det tidspunkt var der kun 2 kvindelige forfattere der havde modtaget prisen nogensinde. Som følge af indstillingen blev jeg opfordret af forlagsredaktør Merete Ries til at oversætte den amerikanske lyriker Emily Dickinsons digte (USA 1830-1886). Sagde gladeligt ja uden at ane, hvad jeg gik ind til. Blev grebet af stoffet og påbegyndte engelskstudiet på KUA.
1982 KVINFOs aftenskole fik mig til at være skrivelærer på et torsdagshold, kun for kvinder. Der meldte sig 40 deltagere mellem 19 og 79 år. Inspirationen ved samværet med andre skrivende kvinder var enorm. Sammen udviklede vi en etik for respons og manuskript-bearbejdning. Torsdagene blev ugens højdepunkt.
1983 Filmmanuskript til novellefilmen Karen (Instruktion: Kasper Schyberg). TV-spillet Røde tråde antaget af DR (instruktion Li Vilstrup, sendt februar 1984). Manuskript til novellefilmen Bag lady (Instruktion: Lone Falster). Fortsatte skriveundervisningen på højskoler, aftenskoler og i eget regi. Syntes det var meget sjovere at undervise end at skrive bøger. Alligevel var jeg så optaget af Emily Dickinson, at jeg skrev et teaterstykke om Dickinsons liv og begyndte en biografi om digteren, financieret af et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond, dengang på 80.000,- b-skattekroner årligt.
1984-90 Medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Den Kulturpolitiske Aktionsgruppe AkAk stiftedes på H.C. Andersens grav og lagde ud med en høring i tv om forfatternes dårlige økonomiske kår. Tre år i Legat-udvalget og Kursus-udvalget, der tilrettelægger kursustilbud til medlemmerne.
Skrivekurser rundt omkring i landet på aftenskoler, højskoler, kommuneskoler, gymnasier, efteruddannelseskurser for dansklærere, pensionistcentre, ungdomsprojekter m.m. samt private kurser.
Udgav et festskrift til min far på hans 80-årsdag i 1984, 80 år i bevægelse, en historie om partier og bevægelser gennem 60 år, og en bevægelse ned gennem historien via den gamle røde tråd Eigil Poulsen.
1987 Fik udgivet lærebogen Skriv – en bog om at skrive på Hans Reitzels forlag.
Startede SKRIVESKOLEN sammen med seks andre etablerede forfattere. Gensidig skoling af hinanden og udveksling af erfaringer fra skriveundervisningen. Fantastisk oplevelse at have kolleger at dele undervisningserfaringen med.
1989-92 Dansk Forfatterforening revnede i 1991 under vægten af uenigheder og forskellige opfattelser. Var med til at stifte en ny forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere.
Fik udgivet novellesamlingen Gul engel på Gyldendal 1990. Lærebogen Skriv udkom på svensk, og medførte mange kurser i Sverige (Luleå Universitet, Åsa Folkhögskola i Sköldinge, Kvinnofolkhögskolan i Göteborg) samt et årligt efteruddannelseskursus af nordiske skrivelærere på Nordens Folkliga Akademi. Behovet for at skrive mine egne bøger voksede i disse år.

Bente Clod fotograferet af Jo Selsing
Foto: Jo Selsing

1997 Fik teaterstykket Cirklens hemmelighed om Emily Dickinson opført på Kaleidoskop-teatret. Skrev og udgav selv lærebogen Skriv en film, den eneste trin-for-trin-bog på dansk om at skrive en film. Fik udgivet novellesamlingen Ex hibition, erotiske noveller på engelsk, af et lille idealistisk forlag, Stokrose, ved Jeff Lazarus. Startede selvstændig virksomhed samme år: Det Danske Skriveinstitut. Kom med i bestyrelsen af Dansk-Svensk Forfatterselskab.
1999 Startede Det Bogstavelige Etårskursus, Ti Bogstavelige Tirsdage samt weekendkurser og højskolekurser rundt omkring.
2000 Englekraft udkom på Høst forlag, og blev fint modtaget. Det var et stort, men godt chock at være tilbage i forfatterrollen for alvor.
2001 Andet bind I vilden sky blev til i løbet af 2001, og udgivet på Høst.
2002 Tredie bind Himmelfald udkom året efter.
2003 Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om Taber-Tilde: Englekraft, I vilden sky og Himmelfald.
Fik novellesamlingen Smagen af dig udgivet på forlaget Tiderne Skifter, erotiske noveller, hvoraf de syv også findes i Ex Hibition (i en lidt dårligere udgave, idet de her fik en ekstra overhaling).
2005 Fik udgivet udvalget og oversættelsen af 142 af Emily Dickinsons digte med en fyldig introduktion, På min vulkan, påbegyndt i 1981. Modtog desuden et legat til at skrive Dickinson-biografien færdig. Benytter mig i stigende grad af gode gæstelærere på Skriveinstituttet, især tidligere elever, der både klarer sig godt og har den sjældne evne at kunne kommunikere deres viden og kunnen til andre.
2006 Knokler med en ungdomsroman, Body Effex, og på Dickinson-biografien. Fylder 60 år og har 30 års forfatterjubilæum.
Fortsættelse følger…
Har desuden deltaget i diverse internationale forfatter-seminarer, bogmesser og festivaler som foredragsholder og oplæser.
Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1983, Lunds legat, Fleron-legatet, Edith Rode-legatet. Indstillet til Nordisk Råds Litterære Pris 1981. Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om Taber-Tilde. Diverse indlæg, artikler og udsendelser om kønsroller, kvindesag, kulturpolitik, skriveprocesser, romanskrivning, samt andre artikler om at skrive skønlitteratur og film. Femogtyve bogudgivelser (se Bente Clods bøger mm.).
Har i tidens løb haft mange elever, der senere har klaret sig flot. På det første nordiske efteruddannelseskursus for skrivelærere i 1992 deltog f.eks. højskolelærer og forfatter Jostein Gaarder, der uddelte 25 totalt kaotiske sider til respons; førsteudkastet til Sofies Verden. Vi rådede alle Gaarder til at skrive det om, ingen troede på det vildtvoksende projekt, men idéen var god.
Fra de seneste ti år kan nævnes f.eks. instruktør Hans Fabian (Klatretøsen, Tvilling, Cecilie) og manus-forfatter Mette Heeno (Langt fra Las Vegas, Terkel i Knibe, Nynne-filmen). I bogbranchen udgiver kursusdeltagere jævnligt deres bøger, og etablerede forfattere søger også skrivekurser – læs mit interview med Per Helge Sørensen (Mailstorm og Spin).
På det første Etårshold fra 2000 har fire ud af otte deltagere debuteret: Trine Paludan med en roman, Christian Borup med en astrologibog, Linda Røygaard med lyrik, Joan Rang Christensen med skuespil og radiodramatik.
Havde et hold Stand Up-komikere i 1999, der gerne ville arbejde med deres tekstmateriale: Amin Jensen, Omar Marzouk, Mette Frobenius, Frank Hvam, Jacob Tingleff, Kaspar Bang. Jeg fik ikke et ben til jorden, men sjovt var det!
Suzanne Bjerrehus udtaler sig begejstret i medierne om at gå på Etårskurset 2005-06.
Hjertesager At forløse talentet hos de mange, der søger ind på mine kurser, og give dem nogle konkrete arbejdsmetoder omkring det daglige skrivearbejde, og en etik i deres læserespons til andre skrivende. At blive stadig bedre til at forstå og formidle de mange områder jeg underviser i: Prosa, lyrik, dramatik, film. Humor, erotiske tekster, spænding, dagbog/erindringer, gøre virkeligheden til litteratur. Føler, jeg er i gang med et stykke grundforskning her.
At skrive nogle af de mange bøger, jeg så gerne ville skrive hvis ikke jeg skulle ernære mig af undervisningen – som er et drømmejob for en forfatter når det endelig skal være.
Arbejde med dramatik, musik og andre kunstneriske udtryk.
At gøre noget ved det faktum, at folk, der lever af b-indtægter (i modsætning til fastlønnede a-indtægter) ikke kan modtage dagpenge eller efterløn, sålænge de er aktive som kunstnere (=selvstændige erhvervsdrivende). For at modtage dagpenge eller efterløn skal vi holde helt op med vores selvstændige erhverv, dvs. den kunst vi udøver. Både kulturministerien, beskæftigelsesministeren og juristerne i ASE (de selvstændiges fagforening) erkender i lange breve til mig at dette er et hul i loven, men forsøger ikke på at ændre tilstanden, der altid har været et problem: Skattevæsenet ved ikke altid hvordan kunstnere skal rubriceres, dagpengesystemet forstår ikke vores arbejdsforhold, osv. Har en del materiale om dette.